Anvendelse af gængse mørteltyper

Kulekalksmørtel med 9% eller 12% kalkindhold kan anvendes til opmuring af stort set alt tæt-lavt byggeri, hvor man ikke stiller krav til styrken. Den er meget anvendelig til renovering af den danske bygningsarv. Dog skal man være meget opmærksom på foranstaltningerne i forbindelse med vinterbyggeri.

Afrensning efter opmuring kan ske med murerfagets traditionelle metoder. Skulle der opstå brud, sker det som oftest ved et ”sejt” brud i murværkets fuger (se figur a).

Figur a

Kulekalksmørtel med 6,6 % kalkindhold og lavere er alene beregnet til fremstilling af receptmørtler ved iblanding af portlandcement. Receptmørtler anvendes som vådmørtel såvel som tørmørtel til skalmursbyggerier.

Det er de statiske beregninger, der afgør mørtlens indhold af hydrauliske bindemidler (cement eller hydraulisk kalk). Afrensning efter opmuring kan, som med luftkalkmørtel, ske med murerfagets traditionelle metoder, hvorved kalkens krystaller blottes med dobbelt genskin. Man skal dog være opmærksom på, at jo mere cement, jo mindre genskin.

Skulle der opstå brud, sker det som oftest ved et ”sejt” brud i murværkets fuger. Dog er der for mørtler med meget høje cementindhold risiko for et ”sprødt” brud, som går gennem både mursten og fuger (se figur b).

Figur b

Funktionsmørtlernes anvendelsesmuligheder bestemmes af ingeniørernes statiske beregninger. Bortset fra luftkalkmørtlen M0,5 vides, at de mest almindeligt brugte funktionsmørtler i Danmark har cement som bindemiddel (grus og cement). For at gøre dem bearbejdelige tilsættes plastificeringsstoffer.

Afrensning af murværk muret med mørtler med cement som bindemiddel kan ikke ske med murerfagets traditionelle metoder, idet de kun er virksomme over for luftkalk. Der skal mures ”rent”. Brud risikerer at ske som et ”sprødt” brud gennem murværkets mursten og fuger (figur b).

Læskemørtler med 25-30 % kalkindhold anvendes til vedligeholdelse og restaurering af historiske bygninger, som oprindeligt er opført med denne type mørtel.