Facadepudsning
Facadepudsen bør opfattes som et offerlag for de sten, den dækker - det er billigere og lettere at reparere pudsen end de underliggende bygningsdele. Facadestenene, der danner bund for pudslaget, skal være frostsikre og stærkere end de pudslag, der påføres. Det ideelle er at pudse hele facaden i en arbejdsgang, så man undgår samlinger.
Arbejdet skal planlægges omhyggeligt, inden man går i gang. Det ville være ideelt, dersom man kunne pudse hele facaden i én arbejdsgang. Uden samlinger. Det kan godt lade sig gøre, men det forudsætter dygtig planlægning og mange hænder. Og dygtige murere går ikke ledige.
Stilladsgangene skal tilpasses det, murerne kan nå. Det skal aftales med svendene.
Man starter foroven og arbejder sig ned over facaden, idet man udnytter de steder, det vil være naturligt at lægge samlingerne. Ved hjørner, nedløbsrør, fra gesims til kordongesims og fra kordongesims til sokkel. Er der ingen vandret opdeling af facaden, vælges underkant vinduer, eller i samråd med arkitekten foretages en bevidst opdeling af facaden med præcise skel, der understøtter arkitekturen. Det må aldrig være tilfældigt.
Vådt i vådt
Forlanges det, at facaden skal stå uden synlige samlinger, må man arbejde samtidig på alle stilladsgange forskudt og successivt, således at alle skel arbejdes sammen vådt i vådt. Man bliver først færdig på øverste stillads, som omgående nedtages. Derefter næste stillads og så videre til man når ned. På den måde repareres ankerhuller fra stilladset i den våde puds.
Bunden forberedes ved, at eventuelle bomhuller udmures og ikke fyldte fuger fuges, og eventuelle mørtelstænk fra stilladser under opmuringen fjernes.
Uanset om der er tale om ren kalkmørtel eller blandingsmørtler, hvori indgår hydraulisk kalk eller Portlandcement, er det vigtigt, at udtørringen strækker sig over hele afbindingsperioden, 28 døgn. Mørtlerne skal hærde i et fugtigt miljø, og både hydraulisk kalk og cement hydratiserer ved kemisk binding af vand.
Fryser dette vand til is brister kalkkrystallerne, der er under dannelse, og mangler der vand, retarderes hærdningen.
Derfor er temperaturer under +5º C og høje temperaturer, der sammen med sollys bevirker hurtig udtørring, bandlyst.
Derfor er perioden for overfladebehandlinger, hvori kalk indgår maj til oktober. Maj og september er de bedste måneder på grund af den generelt høje relative fugtighed i luften og sikkerhed mod nattefrost.
Er der fare for nattefrost tidligt i maj måned, må man foretage en afdækning. Foregår arbejdet i månederne juni, juli og august, må der ligeledes foretages en afdækning for at skærme mod solen og holde på fugten. Derfor også forvanding og derfor eftervanding. Eftervanding måske i flere omgange kombineret med afdækning med plastpresenninger eller hessian, der holdes fugtig. Afhængig af udtørringen. Forvandingen bevirker, at fugten indefra diffunderer ud gennem mørtellaget. Eftervandingen sikrer at pudslaget holdes fugtigt.
Alle lag i facadepuds skal kastes på
Al facadepuds skal kastes på af al kraft. Der er mange murere, som trækker grovpudsen på med et trækbræt, og som trækker slutpudsen på med et stålbræt. Det duer ikke - det falder ned af sig selv. Det kan gå an ved indvendig puds, men ikke ved udvendige pudsopgaver, som skal modstå adskillige frysepunktspassager bare gennem ét enkelt vinterdøgn.
Det gælder især for facadepuds, at man ikke må gå på kompromis med de 3 faktorer: Materiale, konstruktion og udførelse. Det nytter intet, at materialer og konstruktion er optimale, når udførelsen er, "som man plejer".
Afhængig af bundens sugeevne, forvandes den overflade, der skal pudses, sidste gang med kalkvand, hvorefter der kastes ud i et jævnt lag over hele fladen. Lagtykkelsen skal, afhængig af kornstørrelsen, være 5-8 mm.
Bunden kan have forskellig sugeevne. Alle murstenene er forskellige, og udkastet skal udjævne disse forskelle, samtidig med at udkastet er pudslagets hæftegrund til murværket.
Når udkastet har "trukket" i nogle minutter, stødes det af med en retholt, vandret frem og tilbage og lodret op og ned, således at der ikke er fremspringende partier og hele fladen står med en ru overflade. Man kan arbejde videre vådt i vådt, men det almindelige er, at man lader udkastet hærde mindst et døgn inden man grovpudser. Hærdetiden udnyttes til opsætning af ledere på hjørner og i vindues- og dørfalse. Lederne er brædder med lige kanter, der måles og loddes ind, således at grovpudslaget danner en lige flugt og er i lod.
Grovpudslaget skal være "i stok og lod" og skal oprette enhver skævhed, der måtte være. På en 2,0 m retholt må der højest være 2 mm lunke, og den færdige flade skal være i lod.
Undertiden kan der være trukket kalk- eller cementslam ud på overfladen af udkastet. Det skal fjernes med en stiv kost, og herefter forvandes med kalkvand alt efter forholdene.
Er der tale om store flader uden vindues- og dørhuller, må man opsætte lodrette pudsledere for hver ca. 1,8 m, som man kan rette af efter. Pudslederne kastes på og rettes af. Nogle anvender en kadeche, et lige bræt, således at de er en del af flugten og i lod. Almindeligvis er det det mest simple og billigste værktøj, der er det bedste. Lederne skæres rene i ca. 10 cm´s bredde (bredden på et bræt).
Man er nu klar til at pudse, og det foregår på samme måde som ved udkast. Mørtlen kastes på med pudseskeen og rettes af efter lederne med en retholt. På denne måde skabes hverken konkave eller konvekse områder, og enhver lunke ses tydeligt, sættes ud og rettes af lodret, vandret og diagonalt. Grovpudslaget er, afhængig af kornstørrelsen, 8-12 mm.
Nu er fladen i stok og lod, og den er ru. Klar til slutpudsen. Mange murere giver sig nu til at rive overfladen sammen med et trækbræt, men der er delte meninger om, hvorvidt man bør gøre det.
Slutpuds udgør det lag, der er synligt. Både valg af bindemiddel og tilslag er afgørende for udseendet. (Se farver og indfarvet mørtel) Og det er i denne fase kravet om pudseskel er afgørende. Skal der arbejdes kontinuerligt, eller kan der indlægges skjulte skel. Hvor og hvordan? Eller synlige. Hvordan?
Det skal der alt sammen tages stilling til sammen med arkitekten.
Sandsynligheden for, at der er trukket kalk- eller cementslam frem på overfladen af grovpudsen er lille, i og med mørtellaget ikke er revet sammen med et trækbræt eller endnu værre, en lunkepudser. Men er det tilfældet, må det fjernes med en stiv kost.
Forvanding og kalkvand som ved tidligere lag. Mørtellaget i slutpudsen er ca. 10 mm, og da underlaget, grovpudslaget, er i stok og lod kan de dygtige murere springe lederne over, undtagen dem i falsene, og bare pudse løs. Mørtlen kastes på, rettes af efter en retskede, og rives sammen med det største pudsebræt, man kan få. Trækbrættet. Det kan går stærkt. 1 mand pudser 2,1 m i højden og 4,0 m i længden eller mere, retter af og pudser sammen. 3-4 mand ved siden af hinanden vil i løbet af et kvarter have pudset ca. 16 meter facade, før de pudser sammen med det store pudsebræt. False og hjørner pudses i samme arbejdsgang
Er de første færdige med at kaste ud og rette af på det øverste stillads kan andre 3 begynde at kaste ud på stilladset nedenunder, og er de første færdige med at rive sammen ovenpå, kan de fortsætte nedenunder de andre og så videre.
Porøsitet i facadepuds kan enten etableres i tilslagets kornkurve med deraf følgende hulrumsprocent stigende kornkurve, øget hulrumsprocent, øget porøsitet, eller i tilslagsmaterialets egen porøsitet.
Styrken varieres i mængden og arten af bindemidler.
1. lag, udkast med KKh 50/50/575, 0-5 mm med stejl kornkurve, bakkesand
2. lag, grovpuds med K 100/750, 0-3 mm med normkurve, bakkesand
3. lag, slutpuds med K 100/1000, 0-2 mm, flad korn kurve med filler, kvartssand
1. lag, udkast med KC 35/65/650, 0-5 mm med stejl kornkurve, bakkesand
2. lag, grovpuds med KC 50/50/700, 0-3 mm med normkurve, bakkesand
3. lag, slutpuds med KC 60/40/850, 0-2 mm, flad kornkurve med filler, kvartssand
1. lag, udkast med KKh 20/80/475, 0-5 mm med stejl kornkurve, bakkesand
2. lag, grovpuds med KKh 35/65/ 500, 0-3 mm med normkurve, bakkesand
3. lag, slutpuds med KKh 50/50/575, 0-2 mm, flad kornkurve og filler, kvartssand
1. lag, udkast med KKh 50/50/575, 0-6 mm, normkurve, knust trækul /bakkesand 1:3
2. lag, grovpuds med K 100/750, 0-4 mm, normkurve, knust rød tegl/bakkesand 1:3
3. lag, slutpuds med K 100/1000, 0-2 mm, flad kornkurve, knust marmor og filler
De angivne mørtelblandinger er receptmørtler, hvor kun de, der er angivet med en normkurve (undtagen recept 4), er almindelig handelsvare. De øvrige med stejl og med flad kornkurve må bestilles særskilt. Ovenstående kan også leveres som funktionsmørtler M5, M3, M1 for eksempel.
De nævnte pudsopbygninger er alle med faldende styrke og porøsitet udefter, og holder man dette overordnede princip for øje, er næsten alle muligheder åbne for valg af struktur og farve i slutpudsen.
Stænkpuds eller sprutpuds, som det også hedder i visse egne af landet, er særlig egnet til kystnære områder, idet den ekstremt grove struktur med den store overflade formidler en øget bortledning af fugt fra væggen.
Mørtlen kastes på med en særlig "stænkekasse" med roterende børster. Den ru overflade kan også opnås ved at kaste mørtelen på gennem et sold.
Palæpuds kaldes en pudsoverflade, hvor der i slutpudsen er iblandet groft sand eller småsten, afharpning, der bevirker at der dannes furer i overfladen. Danner disse furer et mønster, som for eksempel strålebundter, kaldes pudsen strålepuds.
Granitpuds er en slutpuds med tilslag af knuste sorterede natursten eventuelt kombineret med indfarvning med pigmenter.
Efter afhærdning af grovpudsen påsømmes koniske høvlede lister, der således deler facaden op i felter, der ikke er større end hvad man kan nå at pudse i én arbejdsgang. Man er nødt til at arbejde i felter, idet man ikke kan pudse op til et allerede pudset lag, uden at det kan ses. Listerne skal have pudslagets tykkelse og være så brede som den ønskede fuge, og inden opsætningen smøres de med voks, således at de nemt kan fjernes. Skivoks er udmærket. Der må ikke anvendes olie, idet olien vil forårsage misfarvninger i den færdige granitpuds. Listerne monteres med knækstifter som er tynde stålstifter uden hoved. Når stifterne slås i den hårde grovpuds, vil de knække ved listens overside.
På hjørner opsættes et affaset høvlet bræt. Fasen skal være 45º og lige så stor som listerne er tykke. Herved pudses der helt ud til hjørnet på gering, således at pudseskel undgås.
Granitpudsen kastes på, rettes af og jævnes med et stålbræt. Især langs listerne gås efter med en skelske, idet man trykker luften ud af mørtelen så der ikke dannes stenreder eller huller langs fugerne. Når fladen er plan og mørtlen har sat sig glittes den med en amerikaner, og man trækker hele tiden samme vej, således at granitkornene vender samme vej. Når feltet står glat som et spejl kan man begynde at duppe granitkornene rene for bindemidler og farve.
Man kan duppe med en våd svamp eller et rivebræt med 20 mm skumnylon. Man starter foroven og arbejder sig ned over feltet i vandrette baner, således at feltet til sidst står med en frilagt overflade.
Efter 1 døgns hærdetid forvandes den pudsede væg, syres af og eftervandes. Er der farvestof i granitpudsen er det tilrådeligt at foretage en prøve for at undersøge om farven kan tåle syre.
Sgraffito er en art stregtegning på mur. Murværket kastes ud og grovpudses enten med KC- eller KKh-mørtel. Slutpudsen blandes af 1 del kulekalk og 2 dele skarpt sand og farves mørk med enten cementsort, kønrøg, umbra eller lignende, og påføres i en lagtykkelse på 5 mm, rettes af og glittes med en ske eller stålbræt.
Det mørke pudslag stryges 3 gange med hvidtekalk, der eventuelt er tonet svagt med jordfarver. Så snart kalken er tør, overføres tegningen. Med et spidst skarpt jern ridses tegningen så dybt, at den mørke puds bliver synlig. Motivet kan bearbejdes med skravering, og baggrunden frilægges. Man arbejder bedst når muren er fugtig. Sgraffito opleves mest i Syd- og Mellemeuropa og er meget fin med dens enkle virkemidler i modsætning til intarsia, hvor det er muligt at anvende flere farver sammen
Puds intarsia. Motivets konturer ridses ind i den friske puds med spidsen af en fugeske, hvorefter slutpudsen er kradset bort, således at motivet stod som et basrelief. Heri er den farvede puds derefter lagt ind, rettet af, revet sammen og glittet. Undertiden sliber og voksbehandler man puds-intarsia.
