Ordbog over murværksmaterialer

Bindemiddel er et pulver, som kan reagere med kuldioxid eller vand til en hård masse, som kan holde sammen på sand og sten. De bindemidler, der bliver brugt til murearbejde, er luftkalk, hydraulisk kalk og cement.

Blandingsmørtler er mørtler, hvor man blander luftkalk med cement eller hydraulisk kalk. Herved opnås en højere styrke i mørtlen og en hurtigere styrkeudvikling, end man kan få med ren luftkalk.

Brændt kalk (CaO), calciumoxid, (eng. quicklime, DS/EN 459:Q) fremstilles af hårde kalkstenstyper (CaCO3) ved opvarmning, brænding, til 1100 – 1300 oC. Ved denne temperatur undviger kuldioxid (CO2). Brændt kalk leveres som et finknust pulver, kaldet pulverkalk. Tidligere blev materialet leveret i de stykker, hvori det kom ud af kalkovnen; deraf navnet stykkalk.

Bygningskalk. Ordet bygningskalk anvendes i DS/EN 459 som samlet betegnelse for både luftkalk og hydraulisk kalk.

Calciumhydroxid (Ca(OH)2) er den kemiske forbindelse, der dannes, når brændt kalk (CaO) læskes, dvs. reagerer med vand (H2O). Stoffet bliver i murværkssammenhæng kaldt for kalkhydrat eller hydratkalk, se denne.

Cement fremstilles af råmaterialer, der er sammensat i et sådant blandingsforhold, at der kun dannes hydrauliske komponenter ved brændingen. Derfor vil cementpulveret hærde alene ved reaktion med vand. Processen kaldes hydratisering.

Funktionsmørtler er mørtler, der opfylder bestemte styrkekrav i henhold til Euronormen. De betegnes med et M (for Mørtel eller på engelsk ’Mortar’) efterfulgt af styrketallet. En M2,5 er således en mørtel, der har en 28 døgns trykstyrke på 2,5 MPa.

Filler. Tilslagsmateriale med kornstørrelser mindre end 0,075 mm.

Hvidtekalk. Blanding af kulekalkdej og vand (forhold 1:4 á 1:6) beregnet til overfladebehandling, hvidtning, af sugende overflader.

Hydratisering, se under > Hydrauliske komponenter

Hydratkalk, eller kalkhydrat, (Ca(OH)2) er et tørt pulver, som produceres ved at brændt kalk (CaO) blandes med netop så meget vand (H2O) som skal til for at danne et tørt pulver. Processen kaldes tørlæskning. Hydratkalk anvendes bl.a. i kalkmaling og i tørmørtler.

Hydraulisk kalk indeholder både luftkalk og hydrauliske komponenter. En hydraulisk kalk vil derfor hærde både ved optagelse af CO2 fra luften (karbonatisering) og ved reaktion med vand (hydratisering). Læs mere >> Afsnittet ”Produktion af bindemidler”.

Hydrauliske komponenter er uorganiske, kemiske forbindelser, som indgår i hydraulisk kalk og cement. De har den egenskab, at de kan hærde med vand. Hærdeprocessen kaldes hydratisering.

Kalk. Ordet kalk bliver i daglig tale anvendt om kalksten og om alle de materialer, der kan fremstilles af kalksten, såsom kalkfiller, brændt kalk, stykkalk, læsket kalk, luftkalk, hydratkalk, kulekalk, stampet kalk, hydraulisk kalk og kalkmørtler. Man må skønne, hvad der menes ud fra sammenhængen.

Kalkdej (Ca(OH)2 + H2O) produceres ved, at den brændte kalk (CaO) læskes i overskud af vand. Processen kaldes vådlæskning. Herved fremkommer en pasta, kalkdej. Kalkdej som lagres i kort tid kaldes stampekalk. Kalkdej, som lagres i lang tid, flere år, kaldes kulekalk. Kalkdej kan anvendes i vådmørtler, til kalkfarvning (hvidtning) og i kalkvand. Ca. 50 % af kalkdej er vand.

Kalkfiller er kalksten (CaCO3), som er knust til fint pulver. Det kan bl.a. anvendes som fyldstof i mørtel. Forkortes ofte til kf. OBS: Kalkfiller har ikke nogen virkning som bindemiddel.

Kalkhydrat, se Hydratkalk

Kalkhydraulisk mørtel. Betegnelsen bruges nogle steder om blandingsmørtel med luftkalk og hydraulisk kalk som bindemiddel.

Kalkmaling 1. Produkter til overfladebehandling baseret på kalkhydrat, som hærder ved karbonatisering. Der tilsat nogle stoffer, mindre end 5 %, som giver bedre vedhæftning til ikke sugende overflader, end almindelig hvidtekalk giver.

Kalkmaling 2. Produkter til overfladebehandling af møbler og indvendige overflader. Bindemidlerne er plastbaseret. Der er tilsat kalkfiller som pigment.

Kalksten bruges som samlet betegnelse for de bjergarter, som består af calciumkarbonat (CaCO3). Det kan være skrivekridt, danienkalk, koralkalk, marmor og mange flere. Ordet anvendes også indimellem for dolomitkalk, som består af calciummagnesiumbicarbonat (CaMg(CO3)2).

Kalkvand er en mættet opløsning af læsket kalk i vand.

Karbonatisering, se Luftkalk

Klinkermineraler er en samlebetegnelse for de hydrauliske komponenter, der dannes under brændingen af hydrauliske kalke og cementer. Det er kemiske forbindelser, som er i stand til at hærde med vand og danne en sammenhængende masse. Processen kaldes hydratisering.

Kulekalk er kalkdej, som er lagret i betonkar (tidligere i jordhuller, kuler) i meget lang tid, flere år, hvorved egenskaberne forbedres.

Luftkalk, læsket kalk (Ca(OH)2), calciumhydroxid, (eng. Hydrated lime, DS/EN 459: CL 90) fremstilles ved at tilsætte vand til brændt kalk. Processen kaldes læskning. Læsket kalk er bindemidlet luftkalk.

Det kaldes således, fordi det hærder ved at optage CO2 fra luften, hvorved der gendannes kalksten (CaCO3). Processen kaldes karbonatisering. Den hastighed, som karbonatiseringen foregår ved, afhænger af, hvor hurtigt CO2 kan trænge ind i mørtlen, og hvor meget luftkalk, mørtlen indeholder.

Luftkalkmørtel er en mørtel uden andre bindemidler end luftkalk.

Læskemørtel blandes af brændt kalk (CaO), mørtelgrus/mørtelsand og vand. Den brændte kalk læskes under blandingen, deraf navnet. Den engelske betegnelse for læskemørtel er hot lime, hvilket hentyder til den voldsomme varme, som udvikles ved læskningen (svensk: Stukasläckning). Læskemørtel kan produceres med vilkårligt indhold af Ca(OH)2.

Læskning er betegnelse på den proces at tilsætte vand til brændt kalk, hvorved der dannes læsket kalk, kalciumhydroxid, Ca(OH)2.

Læskningen kan foregå på tre måder

• ved tørlæskning. Se under hydratkalk
• ved vådlæskning. Se under kalkdej
• i læskemørtel. Se denne.

Mørtel er en blanding af mørtelsand og et eller to bindemidler.

Mørtelsand er tilslagsmateriale med en korrekt kornkurve til fremstilling af mørtel. Sand fra grusgrave kaldes bakkesand. Sand, der suges op fra havbunden, kaldes havsand/søsand. Sand til mørtel, der fremstilles ved knusning af natursten, kaldes skærvesand.

Pulverkalk, se Brændt kalk

Puzzolaner er pulvermaterialer, som er i stand til at frembringe en hydraulisk reaktion med luftkalk.

Receptmørtler er fire mørtler, der leveres med deklaration om sammensætningen. Dermed kan de anvendes i byggeri, hvor der stilles krav til styrkeværdier. De fire mørtler har betegnelserne KC 40/60/850, KC 50/50/700, KC 35/65/650 og KC 20/80/550.

Stampet kalk er betegnelse for kalkdej lagret i kort tid. Stampekalk kan også fremstilles ved at blande hydratkalk med vand.

Stykkalk, se Brændt kalk

Tilslagsmaterialer. I murerfaget kaldes tilslagsmaterialer for sand. 

Tørmørtler er mørtler, der er fremstillet af ovntørrede tilslagsmaterialer og med hydratkalk, hydraulisk kalk, cement eller kombinationer heraf som bindemiddel.

Vådmørtel er luftkalkmørtel fremstillet med kalkdej som bindemiddel eller fremstillet som læskemørtel.