Tilslagsmateriale

Den største del af volumenet i en mørtel udgøres af tilslagsmateriale i form af sand*, som kan komme enten fra grus-/sandgrave eller fra havbunden eller som skærvesand (knust natursten).

Sand fra sandgrave kaldes bakkesand. Det er skarpkantet, lerholdigt og let gulligt/beigefarvet.

Sand, der suges op fra havbunden kaldes havsand. Det er frit for ler, og partiklerne er afrundet af havets bevægelser. Det er lyst gråligt, fordi størstedelen af partiklerne består af kvarts.

Mørtel med havsand vil fremstå lysere og mere fint end mørtel med bakkesand, som typisk vil opleves som mere grov i udseendet og mørkere og gulligt.

På nedenstående figur ses karakteristikken af tilslagets former fra "angular" (kantede) til "well rounded" (afrundede).

Fordelingen af partiklernes størrelse er vigtig. Sand skal have bestemt mængdefordeling af forskellige kornstørrelser for at være optimalt til en given opgave. Kornstørrelsesforhold kan bedømmes ved sigtning.

Kornstørrelsesforholdet er vigtigt, fordi hulrummene mellem store partikler skal fyldes ud af mindre partikler, hvor hulrummene igen skal fyldes ud af mindre partikler osv. Dette er nødvendigt af hensyn til forbruget af bindemiddel og af hensyn til mørtlens bearbejdelighed. Partikelstørrelsesfordelingen bør ifølge gammel tradition og normerne ligge inden for de tynde streger som vist på nedenstående figur.

Nyere forskning har dog vist, at man ved at tilsætte filler af kvarts eller kalksten, således at kornkurven hæves i den nederste ende, kan forbedre en mørtels elasticitet, kapillarsugning og frostbestandighed.

Det er vigtigt, ud over den rette kornkurve, at sand til mørtelfremstilling også er rent og frit for organiske stoffer, f.eks. humusstoffer. Humus kan være tilført med regnvand eller fra jordskred i grusgraven.

* Om sand med korn større end 4 mm bruges undertiden betegnelsen grus.